Bedemand i Gislev
Den lokale bedemand står klar døgnet rundt til at hjælpe dig og dine pårørende i Gislev. Vi har mange års erfaring med hjælp til bisættelser og begravelser, og vi ser det som vores fornemste opgave at hjælpe folk i den svære stund efter et dødsfald. Vi ved nemlig godt, hvor svært det kan være at forholde sig til døden og alle de praktiske opgaver i forbindelse hermed.
Kan man undvære en bedemand i forbindelse med et dødsfald? Ja, det kan man i teorien godt, men vi synes alligevel at du skal overveje at trække på vores ekspertise i forbindelse med alle de praktiske forhold, som følger i kølvandet på et dødsfald. Lad os nævne nogle af de opgaver, som vi hjælper med.
Udsyngning: dette er en gammel skik, hvor man i forbindelse med ilægning i kisten synger en salme. Her står man typisk omkring afdøde i kisten og synger, og nogen beder Fadervor eller en anden bøn.
Kontakt: vi hjælper gerne med kontakt til de respektive myndigheder og instanser. Som bedemand ved vi præcist, hvem der skal kontaktes og hvornår. Vi tager for eksempel kontakt til præsten i Gislev Kirke.
Bisættelse eller begravelse: havde afdøde ønske om en begravelse med jordfæstelse eller ønskede vedkommende en bisættelse? Hvis ikke, vil den lokale bedemand gerne forklare forskellen på en begravelse og en bisættelse.
Begravelseshjælp: der er udgifter forbundet med et dødsfald. I nogle tilfælde er det muligt at få en eller anden form for økonomisk støtte, og vi foretager alle praktiske ting i forhold til ansøgningen.
Kiste: der findes mange forskellige kister, og den lokale bedemand vil gerne vise de enkelte muligheder. Hvis afdøde havde et bestemt ønske, hjælper vi med at opfylde ønsket.
Urne: det samme er gældende med hensyn til urner. Her kan vi præsentere et bredt udvalg, hvoraf en del efterhånden er bæredygtige urner.
Blomster: den lokale bedemand hjælper gerne med udsmykning af kirken i forbindelse med det sidste farvel. Vi assisterer gerne med hjælp til kistepynt, bårebuketter samt blomster ved stolerækkerne. Vi gør gerne brug af den lokale blomsterhandler i Gislev.
Mindekomsammen: efter bisættelse eller begravelse er der tradition for at man mødes og mindes afdøde. Vi hjælper gerne med at finde egnede lokaler, og hvis du har brug for vores hjælp til mad og drikkelse, står vi klar.
Ovenstående er blot et lille udpluk af de opgaver, som bedemanden varetager i forbindelse med dødsfald. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi har åbent døgnet rundt, alle ugens dage – også søn- og helligdage.